Niels Jørgens bisættelse

 Nekrolog over Niels Jørgen Poulsen
 
Fredag den 9. novemer 2018  tog vi afsked med klubbens formand, medlem nr. 16 - Niels Jørgen Poulsen.
Han sov stille ind på Farsø Sygehus efter kort tids sygdom. Der var mødt en stor flok nimbuskørere op ved kapellet for at følge ham den sidste tur via Ertebølle til Strandby kirke.
Da vi passerede Ertebølle, var mange mødt op til en sidste hilsen, og der var tændt bål og pyntet med blomster overalt. Kortegen vendte ved Stenaldercentret.
NielsJørgen var medlem af Himmerlands Nimbusklub helt fra starten,og det meste af tiden sad han i bestyrelsen - og de sidste par år som formand.
Hans sidevogn var et rullende nimbis-felt hospital, hvor man skulle være meget uheldig, hvis den dims man lige manglede, ikke lå i et hjørne af kassen.
Han havde humor og originale ideer. 
Han evnede at skabe kontakt til naboklubberne og til nimbusinteresserede, som han mødte på sin vej.
Der vil blive et tomrum i Himmerlands Nimbusklub efter Niels Jørgen.
Æret være Niels Jørgen Poulsens minde