Stumpemarked i Aars 1. okt.2022
Brian havde opstillet en fin stand med et par kakkelovnrør (A og B9 model) som blikfang på standen. De gamle "rør" fra 1922 og 1926 vakte da også interesse.
Der var mange besøgende på standen, og de blev trakteret med kaffe, hjemmebag og slik. Der blev lavet omkring 50 kopper kaffe.
Der er købt nye letvægtsborde i stedet for de tunge borde, man kunne leje i Messecentret.
Preben Herskind havde igen nabostanden, hvorfra han solgte Nimbus-reservedele.
Igen et godt stumpemarked med stor interesse for Himmerlands Nimbusklub.
Stumpemarked i Aars 23. april 2022
Så havde klubben igen en fin stand på stumpemerkedet, hvor der brygget kaffe i litervis til de besøgende på standen. Desuden var der hjemmebag og slik. Harry fra Haubro, hvade udstillet 2 Nimbusser, som var til salg på standen. Han fik den ene solgt.
Igen havde Prebn Herskind nabostanden, hvorfra han solgt Nimbusreservedele. Flot, at han vil skrydse Storebælt for at være med på vores stumpemarked.
I øvrig var der mange mennesker på Stumpemarkedet, da der p.g.a. coronaen ikke har været muligt at købe reservedele
Stumpemarked i Aars 2. okt. 2021
Det blev et godt stumpemarked. Efter corona-nedlukningen trængte folk til at komme ud. Der var kaos på parkeringspladsen, så mange mennesker var der. Der fik ikke mange minutter, før de første kom med bæreposer med ting, de havde købt.
Klubben havde en pæn stand, og den blev noget af et tilløbsstykke, da Brian havde fået fat i en Nimbus, som havde været til skrot, men nu var den genopstået i flotteste stand.
Dern oprindelige ejer havde købt den i 1963 p.g.a. de flotte BP-farver, gul og grøn. Senere købte han bil og nimbussen forfaldt . Så faldt et tage ned over den. Den endte med at brive restaureret og står nu igen i flotte klare BP-farver.
Den blev da også fotograferet til den lokale avis .
Den flotte Nimbus trak opmærksomhed, men også kaffen og de hjemmebagte kager, småkager og slik faldt i smag. Der blev brygget mange kander kaffe.
På nabostanden havde Herskind til huse med salg af Nimbusdele.
Et godt stumpemarked.
Stunpemarked 28. sept. 2019
Som sædvanlig var Himmerlands Nimbusklub at finde .
Temaet i år var "Jorden rundt på Nimbus". Mogens havde lånt en af de nimbusser, der havde kørt den lange tur, og han stod klar til at fortælle interesserede om turen.
Der kom mange nimbusfolk forbi standen og snakken gik over kaffe og flere slags kager.
Bogen "På Nimbus motorcykel jorden rundt" blev solgt fra en plads, som DNT havde, og som Brian passede. Salget gik godt.
Stumpemarked i Aars 13. april 2019
Det var igen godt besøgt.
Som noget nytvar Carsten fra Aarhus Nimbus inviteret, og han havde et mindre udvalg af Nimbus-reservedele med.
Bodil havde også en stand med nogle af Niels Jørgens Nimbus-dele.Både Carsten og Bodil solgte godt.
Himmerlands Nimbusklub er et kendt syn til disse stumpemarkeder, hvor mange fra naboklubberne føler sig godt tilpas og velkomne
Stumpemarked 29. september 2018
På standen stod en Nimbus med sidevogn. Der var en stor skærm, som viste billeder. Mange kom forbi, og fik en snak. Der blev som sædvanlig severet kaffe og hjemmebag. Et godt besøgt stumpemarekd.
Stumpemarked 21. april 2018
Temaet var denne gang Nimbussens 100 års jubilæum. Klubben havde den anledning lånt Nimbusmuseets militær Nimbus med kanon. Den trak en del opmærksomhed.
En flot stand med kaffe og hjemmebag til dem, der kikkede ind.
Stumpemarked 30. sept. 2017
Temaet denne gang var "Det drejer sig om Nimbus", og på standen stod Leifs flotte røde Nimbus, og den fik mange beundrende blikke og komentarer. Der var kaffe og kage til de besøgende på standen. Der var mange nye ansigter på besøg på standen. Et par Nimbusser længere nede ad gangen var til salg.
Stumpemarked 22. april 2017.
Temaet var denne gang Humlebien, da det i år er 60 år siden, den gik ud af produktion, og derfor var der udstillet 3 forskellige årgange af denne model.
Standen var godt besøgt, og traditionen tro blev der serveretkaffe og kage til de besøgende på stbeværtet med kaffe og hjemmebag.
Stumpemarked 27. september 2014
På standen blev der traditionen tro serveret kaffe og hjemmebag til de besøgende.
De besøgende viste gensynsglæde, da de fik øje på de gamle maskiner, og mange fortalte, at de selv kørt på en Nimbus i forsvaret, cicilforsvaret, politiet eller postvæsenet.
Der blev i år vist et diasshow med undertekster, så man kunne se, hvor billederne var fra.
Stumpemarked 3. maj 2014.
I anledning af, at Niels Jørgens kakkelovnsrør fyldte 90 år, var temaet denne gang et fødselsdagsselskab. Der var dækket et kaffebord med lagkage, hvorpå der stod 90 år, og de besøgende på standen fik kaffe og lagkage.
Stumpemarked 28. september 2013.
Himmerlands Nimbusklub var igen tilstede på stumpemarkedet, som var godt besøgt.
Niels Jørgen havde udstillet sit kakkelovnrør, og Jørgen havde udstillet sin Nimbus med den nylavede sidevogn.
De besøgende på standen fik serveret kaffe og hjemmebag, og man kunne se gamle billeder og videooptagelser fra nogle af de mange af ture i klubben. Billeder kan ses under galleriet.
Stumpemarked 4. maj 2013
Temaet denne gang var den problemplagde jernbanebro i Aalborg. En Nimbus var udstyret med persontrailer til at befordre togpassagerne mellem Aalborg og Nørresundby. Et fantasifuldt indslag, som sædvanligt var udtænkt af Niels Jørgen.
Se billeder under galleriet.
Stumpemarked i Aars 29. september 2012.
Temaet på efteråret stumpemarked var klubbens 25 års jubilæm, og Niels Jørgen havde lavet en fin "æresport" skilt, som markerede de 25 år.Desuden blev det vist film fra de 25 år.
Standen blev godt besøgt i løbet af dagen. De besøgende blev beværtet med hjemmebag og kaffe. 3 nye medlemmer meldte sig ind i klubben, så det var en god dag.
Stumpemarked i Aars 5. maj 2012
Igen havde Niels Jørgen vist sig fra den kreative side og opstillet en flot stand. Teamet denne gange var den manglende togforbindelse over Limfjorden efter påsejligen af jernbanebroen. Han havde lavet en trailer, som var sat efter Nimbussen, så "bussen" kunne hjælpe DSB med at fragte passagerne over. Mon ikke det er Niels Jørgen selv, der er fører af "bussen".
De besøgende på standen fik serveret kaffe, hjemmebag og småkager. Desuden fik man også en god og hyggelig snak.
Billeder fra standen kan ses under "Galleri"
Stumpemarked i Aars 24. september 2011
Standen var godt besøgt, og som tidligere blev besøgende beværtet med kaffe, småkager og hjemmebag.
August Krogh havde sin Nimbus med sidevogn fra 1936 med og Jørgen Pedersen havde udstillet sin solomaskine fra 1938. Villy Pedersen havde 4 store ringbind med billeder med. Der var billeder af arrangementer mange år tilbage. Desuden var der i år opsat en PC`er, som hele dagen viste diasshow med billeder. Der var stor interesse for alle billederne.
Billeder fra stumpemarkedet kan ses under Galleriet.
Stumpemarkedet i Aars 7. maj 2011


Standen på stumpemarkedet var godt besøgt, og de besøgende blev beværtet med kaffe og hjemmebag.
Niels Jørgen Poulsen havde, som tidligere, udstillet sit kakkelovnsrør. Desuden havde Arne Kristensen udstillet sin flotte nyrenoverede Nimbus med sidevogn. Denne sidevogn har Arne selv lavet i træ, og man må sige, at det var et stykke flot håndværksmæssigt arbejde, som Arne her har lavet. Den er rigtig flot tappet sammen.
På standen var også udstillet en del billeder fra tidligere arrangementer m.v.